Moral og psykologi

 

Moral for os uden kløer og hugtænder

Interview med
Anders Fogh Jensen
www.filosoffen.dk
v. Lene Rode

Psykologi
Nr. 3, 2009, s.38-39
Tema: Moral

Hvad skal vi overhovedet med moral, hvordan hænger den sammen med skyld, og hvad påvirker vores moralbegreber? Det giver filosoffen Anders Fogh Jensen her sit bud på.

· Hvad er moral egentlig for en størrelse, hvor kommer den fra, og hvad skal vi med den?
– Det er der mange forskellige svar på. Man har ment, at moral kunne udledes af fornuften (Kant) eller af menneskers faktiske levede liv (Aristoteles), eller at moral og dårlig samvittighed var de svageste viljers opfindelse for at bemestre de stærke (NIetzsche). Nietzsche mener, at mennesket opfandt den dårlige samvittighed, fordi det ikke fik kløer og rovdyrtænder. Moral (sædelighed) er også ofte blevet kaldt en sammenhængskraft: At man ikke må gøre dette eller hint fordi ellers ville samfundet bryde sammen.

· Hvordan hænger moral sammen med skyld?
– Hvis vi følger Nietzsches indgangsvinkel, så har begrebet skyld, Schuld, ifølge Nietzsche rod i en fællesnævner med gæld. Altså, at man mangler at betale noget tilbage. Og al den stund at man ikke kan – som f.eks. det forhold, at man skylder Gud sit liv, hvordan skal man dog kunne betale det tilbage, andet end at kompensere lidt for det ved at omlægge tilværelsen til bøn og askese – så er man så meget desto mere i en klemme. Nu om dage, hvor vi har svært ved at undre os over, at Gud kunne tillade verdens onder, er ansvarsplaceringen for ulykkerne flyttet ned på jorden. Og så handler TV-avisen på sin domstolsagtige måde om at placere skyld for denne verdens onder. Ulidelig moralisering, men skyld for alle pengene. Som vi siger, der hvor jeg arbejder: Der er ikke noget problem, der er så stort, at det ikke kan gøres værre ved at tilføje lidt skyld.

· Hvordan har vores moralopfattelse og –begreber ændret sig de sidste 50 år?
– Jeg tror, at der i særlig grad har dannet sig en frigørelsesmoral. Det vil sige, at forestillinger om opbrud fra moralens hærgen er blevet en ny moral. At dannelsen af flere muligheder og udnyttelsen af stadig flere muligheder er blevet det, det er umoralsk at sige nej til. Tilmed er der så opstået dette forandringspres på ethvert individ, at vi må være i livslang udvikling og læring. Med andre ord: Vi må overskride moralen og overskride os selv til stadighed. Ikke så overraskende er der så kommet en nypuritansk bølge i kølvandet herpå, som hænger de ikke-middelmådige ud og anklager dem for ikke at være mådeholdne med deres ikke-middelmådighed.

· Hvad betyder moral for vores forhold til laster og lyster (sex, stoffer, mad, alkohol, shopping, etc.) ?
– Betyder det, at lasterne bliver mere spændende? Jo, på sin vis. Men jo mere overskridelsesmoralen har hersket, jo mere slap bliver den elastik, der tænder overskridelsen.

· Hvad påvirker vores moralbegreber?
– Nietzsche ville sige: Graden af svaghed i en kultur. Jeg kunne tilføje, at jeg mener dyrkelsen af det almindelige genintroducerer et normalitetspres, der ellers var ved at aftage, i takt med at overskridelsen af det normale var ved at blive normalt. Men når TV-udsendelser og web-portaler som Facebook i den grad prøver at gøre det ikke-bemærkelsesværdige bemærkelsesværdigt, så stiger presset på at være ganske normal. For det er nu tilsyneladende blevet bemærkelsesværdigt.