Travlhed og hastighedskultur

De fleste arbejdende menneskers knappeste ressource er tid. Verden synes at ændre sig hurtigere og hurtigere, og der presses flere ting ind i timen, dagen, ugen og året. Hvad er det for kulturelle faktorer, der skaber denne acceleration? Hvor kommer den fra? Er travlheden noget vi pålægges af ydre omstændigheder, noget vi suges ind i eller noget, der kommer fra os selv? Og hvad kan vi gøre ved vores egen travlhed og vore medarbejderes og kollegers reelle og oplevede travlhed?

Filosof Anders Fogh Jensen kommer og holder et foredrag og inviterer alle til samtale omkring disse spørgsmål.