Vor tid er præget af en konstant baggrundsfrygt, en slags tinnitus af farlighed. Men hvor kommer den fra? Alle kulturer har måttet håndtere det farlige; det særlige ved vores kultur er, at vi håndterer det farlige ved at forstå det som risikabelt. Ved at forstå det farlige som noget, hvis udfaldsrum kan beregnes, arbejder vi os ind på forudsigelsen af det uforudsigelige i alle områder af livet. I det bedst muliges navn kommer vi til at fordre mere forudseenhed og ansvar af alle og enhver. Og konsekvensen er, at det farlige er blevet allestedsnærværende som risikabelt.
Men hvorledes skete det, at alt blev farligt ved at alt blev risikabelt, og hvordan er det bedst at leve med risici? Foredraget er en gennemgang af det risikables historie, hvor Anders Fogh Jensen forklarer, hvordan risikobegrebet har ændret sig fra at være en skæbneskategori til at blive et aspekt ved enhver. Det tematiserer alle de interesser, der investeres i frygten fra journalister til forsikringsfolk. Fogh Jensen hævder bl.a. i foredraget, at det er angstfremkaldende at omgive sig med risici, fordi det, man skulle støtte sig til, får verden til at fremstå som farlig. Og at man kunne begive sig af med andre måder at tænke på, hvis man vil lave gode mennesker.