v. Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

Ved Foucaults begreb “biopolitique”, biopolitik, skal man forstå en politik, der er fokuseret på en forbedring af biomassen. En kort overgang – nærmere betegnet 1976 og Histoire de la sexualité I – taler Foucault om “biopouvoir”, biomagt. Det er vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om en produktiv magt, der producere problemfelter for intervention (biomasse, individer begrebet som biologiske størrelser) og forbedringsmuligheder for problemfelterne. At tænke sig et moderne fitnesscenter i en tid uden biopolitik ville være at tænke sig flagelanteri i en målestok det aldrig er set i historien. Men det er netop i kraft af biopolitikkens inciterende og forbedrende tilskyndelser, at noget sådan kan prætendere at fundere sig på fornuft.

Biopolitikkens kan intervenere via såvel totaliserende som individualiserende teknikker: Det kan både være gennem statistik, love, forordninger, reguleringer osv. på et generelt plan, men det kan også være gennem tilskyndelser på et individuelt plan. Fertiliteten kan både forbedres gennem regler for kost og gennem fødselstræning. Det er gennem disse forbedrende forordninger og tilbud, det ville være dumt at sige nej til, at biopolitikken fungerer. Biopolitikken udgør en væsentlig ingrediens i den moderne velfærdsstats ledelsesrationalitet, gouvernementaliteten.

Se også:

Anders Fogh Jensen: Mellem ting. Foucaults filosofi, kapitel 5.