Jeg, ego, selv

Hej Anders. Så er jeg her igen… jeg er virkelig blevet nysgerrig, og denne gang vil jeg gerne have svar på følgende: 1) hvad er definitionen på “jeg, ego, selv”? 2) hvad er forskellen på “jeg, ego, selv”? 3) hvordan defineres “identitet”? 4) hvordan defineres “personlighed” 5) hvad er forskellen mellem identitet og personlighed? 6) hvad er et menneske? 7) er filosofi en religion? 8) er du kristen eller?

Grunden til, at jeg spørger om ovenstående, er, fordi jeg ofte har tænkt på, hvordan det kan være, at jeg (og mange andre) ofte starter en dialog med et nyt menneske med: “Hej hvad hedder du… og hvad laver du?” Hvordan kan det være, at jeg er så fokuseret på, hvad mennesket laver rent professionelt og ikke, hvem er du? Men for at besvare hvem er du / jeg, ser jeg det nødvendigt at kende definationerne på begreberne. For hvem er jeg i grunden?… uhm!!!

På forhånd tusinde tak for svaret, som jeg ser meget frem til at læse og rigtig hyggelig samt indholdsrig weekend ønskes af Suzanne Jensen.

1 svar til “Jeg, ego, selv”

  1. Filosoffen
    18. December 2005 kl. 16:57

    Kære Suzanne

    Alle disse spørgsmål lader sig ikke besvare, heller ikke selv om vi havde en doktordisputats’ tid og omfang til rådighed. Det skyldes ikke bare, at vi ikke kender svarene, men også at der er en stor historisk, kulturel, religiøs og videnskabelig variation i svarene. Flere af begreberne har fået en vis prægning med Freud, men i løbet af 70’erne og 80’erne har identitetsbegrebet været under stærk kritik, i hvert fald indenfor filosofien. Kritikken af at nogen skulle være én får allerede vind i sejlene med Freud, og det 19. århundredes nekrolog over Gud udviddes i anden halvdel af det 20. århundrede med en nekrologofili, hvor dødsklokken ringes over både mennesket, forfatteren, selvet og identiteten.

    Hos Kierkegaard bestemmes selvet som et forhold, der forholder sig til sig selv, eller rettere det i dette forhold at forholdet forholder sig til sig selv. Også her må vi sige, at det at være et selv kræver en spaltning, en refleksion, der sætter individet (dvs. det udelelige) under pres. Hos Heidegger er mennesket det væsen, der ex-isterer, dvs. står ud (fra sig selv). Ikke så sært, at psykologier (der først opstod 50 år senere) har været travlt optaget af problemet: hvordan blive et helt menneske?

    Men med Kierkegaard kan man også finde et andet svar: At være menneske er at have den opgave at blive menneske. At få sin bestemmelse som syntese af kød og ånd, endelighed og uendelighed, nødvendighed og mulighed til at gå op … I stedet for at fortsætte i det uendelige vil jeg henvise til mit foredrag: ”100 bestemmelser af et menneske på en time”. Her kan du få et indtryk af, at dine spørgsmål, ”hvad er definitionen på…”, ikke er svarløse, men snarere er forkert stillede (til filosofien), fordi de kommer fra videnskabens (psykologiens) måde at gå til verden på. Men det kan være, at andre kan byde ind fra den front.

    – Anders Fogh Jensen