Ved ANDERS FOGH JENSEN
Ved ANDERS FOGH JENSEN
Hej Anders Fogh Jensen!
Jeg sidder lige nu og arbejder på min specialeafhandling i Kommunikation, som skal afleveres om et par uger, så jeg er absolut ude i sidste øjeblik med dette spørgsmål og håber derfor virkelig meget på, at du eller andre kan hjælpe mig forholdsvist hurtigt. Er jeg for sent ude, er det vist min egen skyld…
Mit spørgsmål handler om Foucault. Jeg har skrevet en analyse af magtrelationer i en virksomhed ud fra et Foucaultperspektiv (inspireret af Jesper Tynells afhandling ”Da medarbejderen blev en ressource”, hvis nogle af jer kender den?). Jeg er nu blevet opfordret af min vejleder til at forholde mig kritisk til brugen af Foucault som autoritet i specialet på den måde, at analysen med Foucaults tilgang er blevet ganske kritisk, og derfor måske ikke lige er det billede, informanterne selv oplever at have givet udtryk for. Det er vigtigt her at forklare, at min vejleder på ingen måder var uenig i analysen eller synes, den er ’overdrevet’, men blot pointerede, at jeg må forholde mig til, hvad det gør at overføre Foucaults begreber, som er udviklet i helt andre sammenhænge end i en lokal virksomhed, og han forslog mig helt konkret at forholde mig til følgende: Vend billedet rundt og brug iagttagelser af magt/styring til at kritisere Foucault snarere end at bruge Foucault til at kritisere magt (sidste del er jo det, jeg har brugt analysen til at gøre). Hvis du har nogle input til denne kommentar, ville jeg blive lykkelig!!
Altså, KORT OPSUMMERING AF MINE SPØRGSMÅL:
1) Præcis i hvilken sammenhæng eller med fokus på hvilke forhold er Foucaults begreber udviklet til? (Jeg kan finde en masse brudstykker, men kan ikke finde en overordnet beskrivelse, der forklarer, til hvad, hvorfor og hvordan hans begreber er udviklet?
2) Hvilken betydning har det at overføre disse begreber udviklet i helt andre sammenhænge til en lokal kontekst som magtrelationer i en virksomhed? (Jeg er opmærksom på, at Foucault selv mener, hans begreber er til ’fri afbenyttelse’ men jeg har stadig brug for at forklare, hvilken betydning det kan tænkes at have i mit speciale)
3) Hvad kan man sige om det faktum, at jeg med Foucaults tilgang bliver meget kritisk (til trods for at magten forstås produktivt) i min analyse og dermed måske overrasker informanterne med billedet af deres virksomhed?
4) Gode forslag til min vejleders forslag om at: Vende billedet rundt og bruge iagttagelser af magt/styring til at kritisere Foucault snarere end at bruge Foucault til at kritisere magt (sidste del er jo det, jeg har brugt analysen til at gøre).
På forhånd TUSIND TAK for hjælpen, hvis du eller nogle andre kan hjælpe mig med disse eller bare et af spørgsmålene – eller bare hvad som helst I kan forestille jer, jeg kan bruge her på falderebet til at forholde mig kritisk til brugen af Foucault.
KH/ Marlene
Kære Malene
Som jeg forstår dig, vil du gerne selv påvise de mulige indvendinger mod dit speciale, inden bedømmelsen gør det. Men skulle en mangel være en mindre mangel af, at man er bevidst om den? Og skulle den være mindre daddelværdig af at man ikke har gjort noget ved den viden? Jeg hører til dem, der mener at selvpunkteringer ikke gør tingene bedre. Så måske er du ikke helt tilfreds med svarene, for det er ikke mit indtryk, at der er så store problemer. Men det siger jeg kun udfra de generelle kommentarer, du kommer med.
Væsentligt er det måske at overveje, hvad det vil sige (og hvad du mener med) at du ’bruger’ (eller måske mere korrekt ’anvender’) en teori. Hvis du kunne definere for dig selv, hvad det vil sige at anvende, kunne du måske også legitimere din anvendelse.
Marlene: ”1) Præcis i hvilken sammenhæng eller med fokus på hvilke forhold er Foucaults begreber udviklet til? (Jeg kan finde en masse brudstykker, men kan ikke finde en overordnet beskrivelse, der forklarer, til hvad, hvorfor og hvordan hans begreber er udviklet? ”
Jeg vil mene, at begreberne i 1960’erne er udviklet til at beskrive vidensformernes udvikling, og delvis til deres samspil med institutioner som hospitaler og sindssygeanstalter. Det institutionelle tager efterhånden mere over, og formålet med begreber som disciplin, overvågning, kvadrering osv. er at beskrive hvorledes samfundslegemet effektiveres ved at formatere det som et fængsel. Senere udvikles de til at beskrive forskellige måder at styre folk på gennem deres selvstyring. Det har ikke været meningen at de skulle kunne beskrive private virksomheder, men det har heller ikke været meningen, at de ikke skulle. Pointen er nok, at organisationer og virksomheder er underordnet samme organiserings- og optimeringsmåder som resten af samfundet; f.eks. at bøger om børneopdragelse er organisationslitteratur i samme grad som den litteratur, der bærer dette navn.
Marlene: ”2) Hvilken betydning har det at overføre disse begreber udviklet i helt andre sammenhænge til en lokal kontekst som magtrelationer i en virksomhed? (Jeg er opmærksom på, at Foucault selv mener, hans begreber er til ’fri afbenyttelse’ men jeg har stadig brug for at forklare, hvilken betydning det kan tænkes at have i mit speciale) ”
Jeg kan ikke se, at der er noget i vejen for at genfinde det, Foucault fandt i skolen, fabrikken og børnehjemmet i private virksomheder. Eller at pege på hvilke måder biopolitisk optimering foregår på der. Det vigtige er, tror jeg, om det kan synliggøre nogle mekanismer, som man ellers ikke ville få øje på.
Marlene: ”3) Hvad kan man sige om det faktum, at jeg med Foucaults tilgang bliver meget kritisk (til trods for at magten forstås produktivt) i min analyse og dermed måske overrasker informanterne med billedet af deres virksomhed? ”
Åh, der er du nok kommet til den forkerte; den gammeldags filosoftype, der ikke har opgivet tanken om at mennesker kan lade sig bedrage og være meget lidt på højde med egen situation. Freudelever ville sikkert sige, at dine informanters protest var et sandhedsvidne. Skal vi ikke bare nøjes med at sige, at såfremt du kalder det videnskab, det du laver, så er det ikke et krav at det skal stemme overens med de ansattes selvforståelse – og i øvrigt slet ikke at de skal kunne forstå det. Er det en konsulentopgave, der har til formål at heppe på individerne og fortælle dem, at de har fod på egen situation, og at de bare skal fyre den af, så er det jo noget andet. Men med mindre du er ansat som cheer leader, synes jeg du skal væbne dig med akademisk distance. Hellere blive kaldt arrogant end dum.
Marlene: ”4) Gode forslag til min vejleders forslag om at: Vende billedet rundt og bruge iagttagelser af magt/styring til at kritisere Foucault snarere end at bruge Foucault til at kritisere magt (sidste del er jo det, jeg har brugt analysen til at gøre). ”
Hvad angår idéen om at anvende magtanalysen på Foucault: Det skulle så være at spørge: Hvilke magtforhold producerer disse teorier? Jeg må indrømme, at jeg ikke kan se det kritiske potentiale i det spørgsmål. Er det en indvendig, at Foucault var følsom overfor normalisering, fordi han var homoseksuel? Eller overfor disciplinering, fordi han har gået det franske skolesystem igennem? Det kan man da godt påpege, men jeg kan ikke se det rører ved teoriernes sandhedsværdi. Man kunne selvfølgelig hævde, at de var mindre brugbare, fordi de er fostret i en anden kontekst, men så er det jo ikke Foucault, men dig, man kritiserer.
Nå ja, jeg kan da godt komme med et par klassiske indvendinger: Foucault undervurderer statens betydning, han gør den til et følgefænomen af ledelsesrationaliteterne (gouvernementaliteten). Han er homo seksuel og fokuserer derfor for meget på normalisering. Han er franskmand og fokuserer derfor for meget på disciplinering, indordning og ensretning. Han arbejder med galskab som en position udenfor samfundet, samtidig med at han ikke mener det er muligt at komme udenfor. Han er lige ved at gøre det samme med seksualiteten. Og endelig knock-down-argumentet: Han er filosof, og når han taler om selvledelse taler han om antikken og ikke om danske virksomheder (rammer vist mere dig, med mindre man som vores regering og størstedelen af befolkningen mener at anvendelighed i det danske erhvervsliv er kriteriet på sandhed og legitimitet).
Held og lykke med det sidste.
– Anders Fogh Jensen