Spørgsmål

Hej Anders

Jeg skal til at skrive speciale i sociologi og har overvejet freelanceres arbejdsforhold som emne. Jeg har læst dit paper omhandlende projektsamfundet, hvilket jeg har fundet som inspiration for et muligt fokus på freelancernes arbejdsforhold. Jeg har en formodning om, at mange freelancere lever med en grundlæggende ambivalens, da de ( i alt falde nogle) på den ene side priser friheden højt, hvor de som nomader på arbejdsmarkedet kan flyde mellem projekterne og virksomhedsgrænser, men samtidig er de jo afhængig af en stabil økonomi. Spørgsmålet er så hvorledes freelancerne skaber en sikkerhed eller en følelse af sikkerhed i denne potentielle usikre arbejdstilknytning. Her formoder jeg, at netværket kan blive essentielt. Jeg overvejer altså bl.a. at fokusere på freelancernes passager mellem forskellige projekter og hvordan de forsøger at skabe en sikker (sandsynlig) passage mellem projekterne. Her kunne man fokusere på netværket som social kapital (Bourdieu), hvor man benytte sit sociale netværk som en ressource, der kan generere kulturel- (fx faglig sparring) og økonomisk kapital (nye arbejdsopgaver).

Jeg er blot i startfasen og har ikke lagt mig fast på en vinkel, hvorfor jeg også er interesseret i at høre om, du kan følge min ovenstående ide?

Jeg vil endvidere høre om, du kan anbefale noget litteratur, der omhandler disse passager i hverdagslivet, samt litteratur der omhandler de konneksions forhold, som du beskriver i dit paper?

Vh

FJ.

Svar

Kære FJ
Der må helt sikkert være noget om din idé. Blot tvivler jeg på at freelanceriet på nuværende tidspunkt er så selvvalgt, som du antyder. Skuespillere og filmfolk er nogle af de eneste jeg har mødt, der som hel branche trives godt dermed. Jeg tror, at det er et resultat af flere faktorer, dels det økonomiske pres, der har fået virksomheder og organisationer til kun at betale for det resultat de får, dels en kritik af manglende autonomi, frihed og udfoldelse på arbejdsmarkedet, der nu er blevet indfriet på kapitalismens præmisser som freelance, dels en øget konkurrence på omstilling der kræver at ansættelsernes snærende bånd har måttet løsnes.
Går du Bourdieu-vejen ville det være oplagt som denne at forsøge at koble det strukturelle og det fænomenologiske: Hvilke oplevelser skaber den sociale freelance-situation? Hvordan skaber disse oplevelser og den kamp der må være om konneksioner en social struktur?
I mit arbejde prøver jeg efterhånden at anskue projektsamfundet mindre sociologisk og mindre med fokus på arbejdsmarkedet. Jeg prøver at finde frem til en generel logik eller rationalitet, der strukturerer en lang række felter, herunder arbejdsmarkedet. Men det kan lige så vel spores i dansens udvikling og i fodboldens udvikling. At byde op til dans, at bevæge sig på dansegulvet (også uden at røre hinanden eller følge takten), at organisere et fodboldhold – det er lige så vel styresystemer – systemer der i de seneste år har overskredet det traditionelt systematiske (som for dit område ville være bureaukratiet, firmaet og fastansættelsen) og installeret andre systematikker. Det har jeg så forsøgt at påvise uden at inddrage de materielle faktorer såsom lønning, træningstid osv.
Det er et forsøg på at tænke Boltanski & Chiapellos bog om kapitalismens nye ånd sammen med den franske skole jeg er opdraget i (Foucault, Deleuze, Bourdieu). Skulle jeg henvise dig til litteratur ville det være sådan noget. Et relevant kapitel at tage fat på, hvis du har mod på det, kunne være kapitlet om krigsmaskinen i Deleuze og Guattaris Mille Plateaux.
Organisationslitteraturen på feltet er så hamrende elendig og ureflekteret, at det ikke giver mening at tage den i hånden som andet end empirisk materiale, udtryk for en tidsånd. Det er også vigtigt, at du ikke blot overtager managementlitteraturens opfattelse af projektorganisering, fordi den ikke har tænkt free lanceriet helt igennem (der er økonomisk pressede virksomheder foran).
Men ud over det har jeg svært ved at henvise dig til noget, fordi min accentuering af de- og rekonneksion og passage er mit forsøg på at udvikle et adækvat begrebsapparat til at beskrive denne struktur, under inspiration fra ovenstående.
Skulle du dykke ned i det her emne, kan jeg sikkert bidrage med sparring, og så er du velkommen til at vende tilbage.
– Anders Fogh Jensen, April 2006