Genoplivning og livsforlængelse

Spørgsmål

Hej!

Vi er 2 drenge der går på Fyns Naturvidenskabelige Gymnasium, 1.g., som er ved at lave en opgave om genoplivning/livsforlængelse. Det er er ret svært emne, at finde noget til. Vi har prøvet, at lede efter noget, som beskæftiger sig om det menneskelige/etisk omkring emnet. Derfor ville vi være meget taknemmelige, hvis du gad kigge på følgende problemstillinger Det er et problem, at vi i Danmark bruger så mange ressourcer på, at have så mange holdt kunstigt i live. Skal man så udelukkende pga. pladsmangel og penge nægte, at lade flere patienter holdt kunstigt i live? Er det etisk korrekt, eller er der hold i det? Hvem skal have ret til et længere liv? Skal den rige komme før den fattige. Skal livet komme an på, om man er rig eller indflydelsesrig, eller skal alle have lige rettigheder. F.eks. venteliste eller livsbehov? Vi har ledt rundt omkring, men vi mener helt klart, at du har den nødvendige viden og kompetence til, at give dit bud omkring dette emne!

På forhånd mange tak!

/Kenneth Kirk Fabricius og Mathias Vrå Hjorth

Svar

  1. Kære Kenneth og Mathias

    I rammer midt ned i en række filosofiske problemer. Spørgsmålet om, hvad der er det rette at gøre, blandes med spørgsmålet om hvad et menneske er. Og så selvfølgelig den næsten allestedsnærværende økonomi – hvor meget skal vi tillade den at være styrende, og hvor meget kan vi overhovedet begrænse den.

    Det er formentlig ikke min personlige mening, der er interessant her, men nok mere filosofiens redskaber til at analysere problemet med.

    Først må man have afklaret sin sprogbrug. Når I skriver ’skal man’, mener I sikkert ’bør. Hermed har vi fået fastlagt problematikken til det område, man kalder etik eller moralfilosofi.
    Dernæst: Der er ikke noget, der er etisk korrekt. En påstand kan være korrekt. Noget kan være moralsk ret (eller rigtigt) at gøre, dvs. det stemmer overens med vores (nogens) moral.
    Hvad er så moral? Moral er egentlig en tilstand. I kender udtrykket fra, ”der er god moral på holdet”. En moral er en gruppes eller et samfunds tilstand – dårlig moral er dårlig tilstand. Det ville mange være uenige med mig i: ”Nej, moral handler om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert at gøre.” Ja, et samfunds tilstand afspejler sig i, hvad det mener er rigtigt og forkert at gøre. Hold fast i følgende: Man kan tale om moral på to niveauer, dvs. i forhold til en samfundstilstand eller i forhold til noget absolut. Gør man det sidste, vil man mene, at der er nogle samfundstilstande, der er mere i overensstemmelse med en absolut moral end andre – og dømme dem moralsk derefter.

    Når I svømmer over med spørgsmål angående liv og død, prioritering på sygehusene osv., så tror jeg, det er fordi, I forholder livsforlængelse og genoplivning til en absolut moral: Hvad er godt og ondt at gøre? At lade de døde hvile i fred og lade de døende dø, eller vække de døde og holde de levende vågne? Og I får intet svar.
    Hvorfor får I intet svar? Fordi moralen (i min betydning som samfundstilstand) er under ombrydning. Hvis samfundet var stensikkert på, hvad der var godt og ondt, så ville I også få fornemmelsen af at få et svar fra en absolut moral. Det er f.eks. tilfældet i meget troende samfund. Men da vi i vores kultur i nogle århundreder har været i gang med at punktere og nedbryde den sikkerhed, ændrer det på selve samfundstilstanden. Moralen i samfundet er dårlig; hermed mener jeg ikke at det er ondt, men at det ikke holder sammen. Når det holder sammen – som f.eks. mod terrorister – så kan det finde ud af at moralisere. Men når spørgsmålet drejer sig om livsforlængelse og andre former for medicinsk håndtering af grænsen mellem liv og død, holder det ikke sammen; det kvækker lidt om at man ikke må pille ved naturen, og forsøger at trække grænser, men det ved ikke helt, hvad det skal mene.

    Derfor var det måske bedre, at I som opgave skrev om, hvad man kan mene man bør gøre, end om hvad der er godt og ondt. Det kan måske afklare noget. Jeg foreslår et arbejde i fire tempi:

    I) Moralfilosofi.
    At opregne nogle forskellige syn på, hvad man generelt bør handle efter, f.eks.:

    a) Konsekvensialisme: Man skal dømme en handling på sine konsekvenser. Om man skal holde en person i live afgøres af det i det enkelte tilfælde giver bedre konsekvenser at holde vedkommende i live. Bedre konsekvenser for hvem? For hele verden. Dvs. der skal foregå en sammenligning mellem hvad man ellers kunne få af operationer for de samme penge, og hvad det vil give af glæder og sorger (herunder hvor lang tid de opererede forventes at kunne leve), og så skal man så på et glædes-sorg-regnskab afgøre, hvad man bør gøre. Det lyder dummere end det er.

    b) Regelkonsekvensialisme: Da ovenstående er helt ekstremt besværligt, må man nedsætte regler for hvad man skal gøre. Det gør man igen ud fra konsekvensbetragtninger, f.eks. hvis det viser sig generelt bedre at kunne betale sig at operere hjerter og knæ end at genoplive, så nedsætter man en regel om at det er det, man skal gøre.

    c) Pligtetik: Man bør slet ikke skele til konsekvenserne, men bør handle udfra nogle principper baseret på nogle værdier, man har. F.eks. kan nogle mene, at mennesket er uvurderligt. Man bør da redde ethvert menneskelig af princip. En handling skal ikke vurderes på om det faktisk lykkes eller faktisk skaber bedre konsekvenser, men om det var intentionen at følge et princip.
    (c og b mødes i pligten til at overholde de regler, der fører de bedste konsekvenser med sig).

    Dette er meget firkantet nogle af positionerne, som man kan støde på. De er forsøg på at frigøre beslutninger fra følelser, eller i det mindste at sikre, der kommer de bedste følelser ud af beslutningerne.

    II) Filosofisk antropologi
    Til netop jeres problemstilling kobler spørgsmålet sig nu om, hvad et menneskeliv er. Det kunne nu være hensigtsmæssigt at få smidt nogle menneskesyn på bordet, f.eks.: Er det 1) følelse, 2) lyst, 3) fornuft, 4) Guds skabning, 5) et klogt dyr, 6) et socialt dyr, 7) et dyr, 8 ) en sjæl eller hvad? I kan begrænse det til 3 eller udvide det til 20 alt efter tid og kræfter.

    III) Kombinationer
    Hvis I betragter de moralfilosofiske teorier skitseret ovenfor som algoritmer og menneskesynet som variable, så ser jeg for mig, at I kan sætte de forskellige variable ind i algoritmerne og tegne forskellige svarkurver. Det lyder svært, men det tror jeg ikke, det er. F.eks.: Hvis mennesket er et dyr blandt alle andre dyr, så bør konsekvenskalkulen også indberegne hvor mange dyr man kan holde i live, hvad man kan få af regnskov for ikke at holde et menneske i live etc. (a7). Hvis mennesket med sin fornuft adskiller sig fra de andre dyr, så kan man mene, indsat i pligtetikken, at det rette at gøre er det fornuftige, uden at skele til hverken dyr eller menneskers følelser (c3). Og hvis man mener, at det menneskelige består i lyst, kan man mene, at vi må administrere sygehusenes gerninger, ikke ud fra at holde flest mennesker i live, men at det, der som regel fører mest lystfølelse med sig (b2).

    IV) Meningsanalyse
    I behøver ikke at gennemspille alle disse roller. Men de kan være en god stiløvelse til tredje og sidste skridt, nemlig at se på aktuelle udsagn og meninger om den slags. Prøv at finde frem til nogen der mener noget og har sagt noget om jeres problemer. Opgaven går nu ud på at spole tilbage og via deres argumenter finde ud af, hvad det er for nogle grundpositioner de står for: Når han siger sådan og sådan, så er det fordi han mener at man altid bør handle således, at (a-c), og fordi han mener, at et menneske er (1-20).

    Litteratur til I) kunne f.eks. være Niels Thomassen: Etik og Peter Singer: Praktisk etik. Litteratur til II) kunne f.eks. være en lille bog, der hedder ”Hvad er et menneske?”. III) Her må i selv tænke og kombinere. IV) Prøv at finde udsagn i aviser eller på internettet.

    Det er måske et større projekt end I har tid til, men sådan kunne en opgave se ud. Og ikke alting lader sig klare med et par meningsudvekslinger.

    – Anders Fogh Jensen