Slavoj Zizek
”Have Micheal Hardt and Antonio Negri Rewritten the Communist Manifesto for the Twenty-First Centruty?”
in Rethinking Marxism, vol.13, no.3/4, 2001; pp.190-198.

– Om hvad virtuel kapitalisme er, og hvad Lenin kan bruges til: At socialisere kapitalismen.
v. filosof Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

Marx

Marx’ filosofi rummer to sider, som begge karakteriserer den moderne kapitalisme.
– Antagonismen mellem brugsværdi og bytteværdi: Almengørelsen af de individuelle brugsværdier.
– Hvordan bytteværdislogikken udvikler sine egne veje, sin egen gale dans, uafhængigt af virkelige mennesker (191). Den bliver stadig mere det, som Bill Gates har kaldt ”friktionsløs kapitalisme”.

Tese: Kapitalismen er blevet stadig mere cyberkapitalisme, hvor man handler med virtuelle størrelser.
Eksempel: Man er forgældet, men har stadig stor magt, i handlen med sandsynligheder.

Zizek sammenligner værdien i kapitalismen med elektronen. Elektronens masse består af dens hvilemasse + accelerationen af dens bevægelse. Og eftersom elektronens masse er 0, er dens masse dens acceleration. På samme måde er nutidens virtuelle kapitalist sin ’netværdi’ i hvilestadiet + det overskud han trækker på via fremtiden.

Empire

Hardt og Negri (Empire) ser sig som skrivende en nye Das Kapital, men i virkeligheden er det mere et kommunistisk manifest i det 21. århundrede. Dertil mangler de dog en væsentlig ting, som findes hos Marx, nemlig at forklare hvorfor antagonismerne slår om i drivkraft. Det er snarere en appel til at handle.

Deres tre praktisk forslag er:
– retten til global borgerskab
– retten til en minimum borgerløn
– reappropriation af produktionsmidlerne.

At giver universelt borgerskab vil oversvømme USA med billig arbejdskraft fra Kina og Indien, og det vil fremmane en populistisk højredrejning. Hvorfra midlerne til at den universelle borgerløn kan Zizek heller ikke se
Retur til Lenin

Zizek foreslår nu en retur til Lenin. Han tager udgangpunkt i følgende kommentar fra Lenin:

”Capitalism has created an accouting apparatus in the shape of the banks, syndicates, postal service, consumers’ societies, and office employees unions. Without big banks socialism would be impossible […] our task is here merely to lop off what capitalistically mutilates this excellent apparatus, to make it even bigger, even more democratic, even more comprehensive […] This will be country-wide book-keeping, country-wide accounting of the production and distribution of goods, this will be, so to speak, something in the nature of the skeleton of socialist society.”
(Lenin, Collected Works, bd.45, Moskva, Foreign Languages Publiching House; bd.26, p.106) (Zizek, p.196).

Altså: Kapitalismen har skabt det grundlag – i form af banker og andre apparater – som socialismen kan bygge på ved at overtage det.

Zizek vil gentage Lenin, men at gentage Lenin er ikke at gentage det samme. Det er at gentage ham i vores kontekst.
I hvilken kontekst er det? I den ovenfor beskrevne og af Hardt og Negri beskrevne virtuelle kapitalisme.

Det betyder: I stedet for centralbank skal man indsætte World Wide Web – nutidens generelle intellekt.

Som Dorothy Sayers sagde om Aristoteles poetik: Han kendte ikke til kriminalromaner, derfor måtte han bruge tragedier, må vi sige om Lenin: Han kendte ikke til World Wide Web, derfor måtte han tale om centralbanker. Men nu er chancen der for at socialisere det (196-197).

Eksempel: I stedet for at kæmpe mod Microsofts monopol med statsapparater, hvorfor ikke socialisere det, som Lenin ville have gjort? (197)

Zizek langer også ud efter enkeltsagsbevægelserne, der ikke er politiske. For politik er universaliseret singularitet, og de er for fokuseret på enkelte rettigheder, der ikke sætter systemet på spil.

At reaktualisere Lenin er at tænke igen.

At gentage Lenin er at acceptere, at Lenin er død – at hans partikulære løsning fejlede, men at der var et utopisk spark i Lenin, som det er værd at holde fast i. At gentage Lenin er at skelne mellem hvad Lenin faktisk gjorde, og hvilke muligheder han åbnede. At gentage Lenin er ikke at gentage, hvad Lenin gjorde, men hvad han ikke fik gjort, de ubrugte muligheder.