Foucault, subjektivering og objektivering

Hej Anders.

Hvordan kan subjektet i følge Foucault siges at blive subjektiveret og objektiveret på en gang. Hænger det sammen med hans flertydige begreb subjekt; subjektivering, underkastelse, genstandsgjort?

Mange hilsner Sille

1 svar til “Foucault, subjektivering og objektivering”

  1. Filosoffen
    30. May 2005 kl. 09:54

    Kære Sille

    Menneskevidenskaberne er den slags videnskaber, der som sit objekt (genstand) har et subjekt. Det vil sige, at de gør sig forestillinger om og undersøger den genstand, for hvem objekter og andre subjekter giver sig. For eksempel har psykoanalysen som genstand et menneske, om hvem det forestilles, at det har sandheden dybt indskrevet i sig (og i sin personlige historie), og det forestiller sig, at sandheden bliver bragt for en dag, ved at mennesket taler ud om den slags. Den marxistiske samfundsanalyse gør sig forestillinger om et menneske, der har sandheden om sig selv indskrevet i de sociale strukturer, og sandheden bliver bragt for en dag ved at bringe disse strukturer frem i lyset. Det kristne menneske bærer sandheden om sig selv i sin skaber og sin tro på denne og sandheden bringes for en dag gennem bodsritualer og trosbekendelser. De forskellige videnskaber om subjektet objektiverer subjektet (dvs. gør mennesket til genstand) på forskellige måder – til at tale og gebærde sig og frembringe sandheden om sig selv efter givne forskrifter. Det er i denne sammenhæng, at viden og magt krydser hinanden, fordi en bestemt verbal og nonverbal adfærd fordres af mennesket (subjektet), for at dets adfærd opregnes som gyldig adfærd. Disse fordringer til gyldig adfærd er ikke at forstå som underkastelse i betydningen at mennesket ikke kan komme til at udtrykke det, det gerne ville (heri består netop psykologiens magtbegreb – den legitimerer sig selv ved at opretholde en forestilling om at mennesket ikke kan komme ud med det, det gerne vil, og herved kan psykologien selv fremstå som emancipator). Hvis der er tale om en form for underkastelse, så er det snarere som måder mennesket bringes til at ville noget bestemt på – og hvorved det netop tjener et givet system ved at lade sin vilje ske. Subjektet er nok en genstand for (menneske)videnskab, men det er aldrig en ting.

    – Anders Fogh Jensen