Hvad gør os syge i dag?

Filosof Anders Fogh Jensen vil igennem en samtidsdiagnose forklare, hvad det er for nye faktorer, han mener, der virker nedslidende i dag. I dagens projektsamfund er det ikke så meget gentagelser, der slider, men tilgængelighed og ubestemthed. Filosoffen vil også forklare, hvorfor en kultur præget af nej’ets forsvinden og ja’ets ståen alene virker nedslidende. Og hvordan belastninger kommer indefra snarere end udefra.