Forandring og mening

 

Mening i en tid i forandring

Vi har længe vidst, at vi ikke kunne slå søm i en solnedgang, men solnedgangen har dog det over sig, at den kommer igen på en ny måde hver morgen, og at vi på den måde godt kan give slip på den og alligevel få den tilbage. At vores tid er i forandring betyder ikke bare, at verden er ved at blive en anden og derfor ikke kan holdes fast med søm. Det betyder også mere radikalt, at vi ikke kan belave os på gentagelsen, som vi kan med solnedgangen. Derfor bliver forsøget på at finde stabil plads i vores tid også et håbløst forehavende. Og denne håbløshed kan let følges af en meningsløshed, hvis ikke man forstår sig på forandringerne. For os, ledere som medarbejdere og medmennesker, kan det synes nyt det hele, men for filosofien er det gamle, velkendte problemstillinger. Filosof Anders Fogh Jensen vil hjælpe os med at forstå, hvad det er for en tid, vi lever i, og særligt hvilke udfordringer konstante forandringer skaber for ledere som medarbejdere i dagens arbejdsliv.