Filosof: Måske kan jeg kun nå 500 bøger mere i mit liv

Kristeligt-Dagblad. Mit læseliv.

FORTALT TIL DORTE WASHUUS

26.januar 2018

washuus@k.dk

Da jeg var yngre, mente jeg, at filosofi var litteratur for drenge - og litteratur var filosofi for piger.

Jeg læste dengang ikke meget skønlitteratur, og var en smule irriteret på romanforfatter over,
at de var så lange i spyttet. Jeg var interesseret i deres temaer, men ikke deres form.

Men min indstilling til skønlitteraturen har ændret sig, og jeg er ligefrem begyndt at give mig selv skønlitterære klassikere for som lektier. Når jeg vælger klassikerne handler det om, at jeg sandsynligvis kun kan nå at læse 500 bøger i resten af mit liv. Derfor skal de vælges med omhu. Jeg får næsten en bog anbefalet hver eneste dag. Det er umuligt at indfri, så jeg vælger at kigge i retning af eksempelvis Goethe, Pontoppidan, og Johannes V. Jensen, og har planer om snart at skulle i gang med at læse Tom Kristensens ”Hærværk”. Mine lektier handler om, at jeg arrangerer dannelsesrejser for folk, en slags højskoleophold i udlandet, og her er litterære klassikere ofte en del af indholdet..

Lige nu er jeg gået i gang med Goethes ”Faust”. Eller rettere sagt, jeg prøver. Den er svær for mig at læse, men jeg er optaget af hans tema om, at man kan vide rigtigt meget og så alligevel mangle en masse. Og så det med at han har to sjæle i sit bryst og er nødt til komme i pagt med djævlen og det farlige for at blive et helt menneske. Det taler til mig at skulle forholde sig til sine skyggesider og sit vanvid. Jeg har også været meget fascineret af Shakespeares ”Hamlet”. 

I bedste fald får man nogle rigtig gode snakke med mennesker ud af at læse den klassiske skønlitteratur. Det er noget med at forstå, hvad det vil sige at være menneske. Jeg ser de klassiske romaner som en slags trædesten til at forstå tilværelsen, som det er vigtigt at kende til. Man kan få indsigt i menneskers sind ved at læse moderne romaner. Psykologien interesserer sig jo ikke længere for psyken, den er blevet til sundhedsvidenskab. Den interesserer sig ikke for drømme, men mere for søvn. Derfor er det mere end nogensinde litteraturens opgave at vise os mennesket. Og universitetsfilosofien interesserer sig ikke for livet. Litteraturen gør, hvad filosofien gjorde engang, nemlig at stille de store spørgsmål.

Jeg har ikke verdens bedste sovehjerte, så når jeg læser, er det mest i min seng om natten mellem klokken tre og fem. Jeg bliver ikke altid træt, når jeg læser, det er den hvileløse - eller faustiske - sjæls lod.

 

 

Anders Fogh Jensen

Født 1973. Licencié i filosofi fra Sorbonne 1996 og ph.d. i 2007 fra Københavns Universitet.

Driver en selvstændig virksomhed, Filosoffen.dk, hvor han tilbyder samtaler, foredrag og dannelsesrejser. www.dannelsesrejser.dk

Er forfatter til flere bøger, blandt andet ” Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegaard?” ( 2013) og til teaterstykket De danser alene (2017)

Er i et forhold, far til en søn på 8 måneder