Bourdieu og det symbolske

v. Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

Følgende er en udlægning af nogle af de betydninger, som “symbolique”/”symbolsk” har hos Bourdieu. Det symbolske handler om:

Être og paraître
Det distinktive
Det indirekte
Det tankemæssige, ikke-materielle, det logiske
Symbolsk vold
Symbolsk kapital
Symbolsk magt
Karisma
Repræsentation og virkelighed

Être og paraître
De symbolske kampe er kampene mellem l’être og le paraître, og det er en kamp om realitet.

”Les luttes symboliques sur l’être et le paraître, sur les manifestations symboliques que le sens des convenances et des inconvenances, aussi strict que les anciennes lois somptuaires, accorde aux différentes conditions (’Pour qui se prend-il?’) séparant par exemple le véritable ’chic’, fait de facilité, d’aisance et de désinvolture, du simple ’chiqué’, dévalué par le soupcon d’intention et d’affectation, donc d’usurpation, ont pour fondement et pour enjeu la part de liberté par rapport à la condition que donne la logique propre des manifestations symboliques.” (La Distinction, 281)

I stedet for ”l’être contre le paraître”, hvor être betegner substansen eller det materielle (E:føde) og paraître betegner fremtræden, (E: handlinger omkring måltidet), kalder Bourdieu det sidste symbolsk.

”[…det materielle] par opposition à toutes les apparences, tous les (beaux) gestes, bref tout ce qui est, comme on dit, purement symbolique;” (La Distinction, 222)

Det distinktive
Det symbolske bruges også bredt om det, der skal tjene til distinktion, og ikke alene til brug. (La Distinction, 355, 420, 460) Også som f.eks. mærkevarer. Bourdieu taler om symbolske handlinger, der skal skabe et marked for de symbolske servicer (La Distinction, 397).

Det indirekte
Det symbolske bruges som det indirekte, f.eks. omtales pædagogik som symbolsk våben. (Distinction, 532)

Det tankemæssige, ikke materielle, det logiske

Symbolsk har en betydning af den immaterielle måde tingene fungerer på, tingenes logik.

”De virkeligt symbolske revolutioner er uden tvivl dem der krænker den logiske konformisme snarere end den moralske, og som udløser den samme slags nådesløse undertrykkelse fra de dominerendes side, som et lignende attentat mod den mentale integritet fremkalder hos et individ.” (Af praktiske grunde, 99)

Symbolsk vold
Staten kan øve symbolsk vold, fordi den ikke bare eksisterer objektivt – som strukturer eller mekanismer – men også subjektivt i menneskers bevidstheder.

”Når Staten er i stand til at udøve en symbolsk vold, er det fordi den har en dobbelt eksistens: Den optræder både objektivt i form af specifikke strukturerer og mekanismer, og ’subjektivt’ – eller om man vil i hovedet på folk – i form af mentale strukturer og i form af skemata for hvordan verden skal opfattes og forstås.” (Af praktiske grunde, 104)
E(symbolsk vold): Når de domineredes æstetik – også af de dominerede – opfattes ud fra den dominerendes æstetiks destruktive og reduktionistiske synsvinkel. (Af praktiske grunde, 26).

Symbolsk kapital
Et eksempel på symbolsk kapital er erhvervelsen af et kunstværk, fordi den markerer en ’personlig smag’ og en distinktion:

”De toutes les techniques de conversion, visant à former et à accumuler du capital symbolique, l’achat d’oeuvres d’art, témoignage objectivté du ’gout personnel’, est celle qui se rapproche le plus de la forme la plus irréprochable et la plus inimitable de l’accumulation, c’est-à-dire l’incorporation des signes distinctifs et des symboles du pouvoir sous la forme de ’distinction’ naturelle, d’ ’autorité’ personelle ou de ’culture’.” (La Distinction, p.320)

For de, der sælger service, blandes den økonomiske kapital og den symbolske kapital i omdømmet, respekten, æren, ryet m.m.

”Au contraire, pour ceux qui, comme les membres de professions libérales, vivent de la vente de services culturels à une clientèle, l’accumulation de capital économique se confond avec l’accumulation de capital symbolique, c’est-à-dire avec l’acquisition d’une réputation de compétence et d’une image de respectabilité et d’honorabilité aisément convertibles en positions politiques de notable local ou national : aussi comprend-on qu’ils soient et se sentent solidaires de l’ordre (moral) établi auquel ils contirbuent d’ailleurs très fortement par des interventions quotidiennes […]” (La Disctinction, 331)

Ved indførelsen af statsskatten (1190’erne), der er en skat uden godtgørelse, indføres en økonomisk logik, og en nødvendighed af redistribuering – dette skaber den symbolske kapital.

”På denne måde indføres gradvist en helt specifik økonomisk logik. Denne logik er baseret på en skatteopkrævning uden godtgørelse og på en redistribuering der fungerer som princippet bag transformationen af den økonomiske kapital til symbolsk kapital – en symbolsk kapital der først og fremmest er koncentreret i fyrstens person.” (Af praktiske grunde, 108)

Symbolsk kapital som del af staten og betingelsen for dens opkomst
Koncentration af kapitalformer omkring staten koncentration af en symbolsk kapital af anerkendt autoritet. En hvilken som helst egenskab, dvs. kapitalform (fysisk, økonomisk, kulturel, social) kan konstituere sig som symbolsk kapital. Denne koncentration er betingelsen for alle de andre former for koncentration, og må derfor tages med i behandlingen af statens omkomst. (Af praktiske grunde, 114-115).

Definition: Den symbolske kapital er den form, som enhver kapital tager, når den baserer sig på opfattelseskategorier.

Staten er det sted hvor den symbolske magt koncentreres, fordi den kan indprente vedvarende anskuelses- og opdelingsprincipper (f.eks. gennem skolen).

”Mere præcist udtrykt er den symbolske kapital lig med den form som enhver kapital antager i det øjeblik den opfattes på basis af nogle opfattelseskategorier der er resultatet af kropsliggørelsen af de opdelinger og modsætninger som er skrevet ind i den pågældende kapitalforms fordelingsstruktur (fx stærk/svag, stor/lille, rig/fattig, dannet/udannet etc.). Heraf følger at Staten, der jo råder over midlerne til at indprente og sætte nogle vedvarende anskuelses- og opdelingsprincipper igennem som matcher dens egne strukturer, par excellence er stedet hvor koncentrationen og udøvelsen af den symbolske magt finder sted.” (Af praktiske grunde, 115)

Definition (symbolsk kapital):

“Den symbolske kapital er en kapital der grundlæggende er kognitiv, og som baserer sig på genkendelse og anerkendelse” (Af praktiske grunde, 163)
Betingelse: At den opfattes af nogle mennesker der genkender og anerkender et differentieringsprincip som sætter dem i stand til at anerkende alle disse forskelle og tillægge dem værdi – det er noget der sker i praksis, fordi habitus er kropsliggjort.
Symbolsk magt
Symbolsk magt synes ikke kun at betyde, at magten er af symbolsk art, men også magten over det symbolske, f.eks. statsmagtens udstedelse af papirer. (se f.eks. Af praktiske grunde, 118).

Attestation (f.eks. præsidentens underskrift eller lægens recept) må attesteres et sted fra. Om hvem attesterer denne attestation? Det fører til en uendelig regres, og i sidste ende kan man kun sige ”staten”. Staten er denne mentale størrelse, der qua sin symbolske magt garanterer gyldighed. (Af praktiske grunde, 121)

De allermest brutale styrkeforhold er også symbolske forhold, og underlæggelsen af en magt er underlæggelsen af et kognitivt forhold, der danner kognitive strukturer (Af praktiske grunde, 123)

Karisma
Ved det karismatiske skaber man den mening, den symbolik, som er konstitutiv for magten. Ifølge Bourdieu konstituerer karismatikeren selv billedet, hvorpå hans magt hviler:

”Le chef charismatique parvient à être pour le groupe ce qu’il est pour lui-même, à la façon des dominés de la lutte symbolique, ce qu’il est pour autrui; il ’fait’, comme on dit, l’opinion qui le fait; il se constitue comme incontournable, sans extérieur, absolu, par une symbolique du pouvoir qui est constitutive de son pouvoir puisqu’elle lui permet de produire et d’imposer sa propre objectivation.” (La Distinction, p.230)

Repræsentation og virkelighed
Tese: Mennesker forstår og forstås virkeligheden skabes af repræsentationer. (La Distinction, 562)

Men det er ikke så enkelt at man kan bruge den objektivistiske/positivistiske metode: At registrere repræsentationerne (les propriétés symboliques), og indplacere folk derefter – det er at gå ud fra forskerens forståelse, og den er socialt betinget. Ej heller når man nogen steder med at give sig hen til en forståelse af forståelsen (un compte-rendu des compte-rendus (563), der blot kan registrere forståelsesmønstre, der udspringer af kulturelle strukturer. Man må introducere kampen i videnskaben, dvs. ikke blot kampen om goderne, men kampen om klassifikationerne (La Distinction, 563-64). Det er goderne, der bliver tegn, distinktive tegn.

Når virkeligheden forstås berkeleysk (småborgerligt) som de mentale repræsentationer – dvs. l’être reduceres til paraître – glemmes at det ikke er nødvendigt at vise frem (teatralsk) for at blive repræsenteret (mentalt). Klassifikationen foregår efter ét repræsentationsmønster, og glemmer de symbolske repræsentationers relativt autonome logik. (Distinction, 564). Problemet er, at synspunktet overser at det er realiteten, der er på spil i kampene om repræsentationen af positionen – det er den virkelige verden, der står på spil. (La Distinction, 282).

Det symbolske bliver selvfølgeligt i den praktiske mestring, i den praktiske logik. (Distinction, 636, n.6 + Le sens pratique)