Forsikring

Frihed, frygt og forsikring

v. Anders Fogh Jensen

www.filosoffen.dk

 

I Hvorfor har vi forsikring i dag?

1. Mennesket – antropologisk forklaring
2. Tiden – en kultursociologisk forklaring
3. Samfundet – socio-økonomisk forklaring

 

II. Forsikringsbranchens præmisser
Forsikringsbranchens principielle præmisser
Frygtspiralen
Hvad kunne true forsikringsbranchen?
Fjernelse af fremtidsfokus
Fjernelse af frygt
Forsikringens fjender
Forsikring. Det siger sig selv: Det er for sikkert.

 

I dag har jeg følgende spørgsmål på programmet: Hvis forsikringsselskaber, som nærværende forum, er skabt for at sikre arbejdere i svære vilkår, hvordan kan det så være, at de stadig eksisterer når velfærdsstaten har fjernet de vilkår, der var selve forsikringsselskabets eksistensbetingelse? Man kunne også spørge: Hvad er det for nye vilkår, der sikrer forsikringsselskabets eksistens?
Hertil vil jeg give tre svar som forklaring:
1. Det skyldes noget ved mennesket – vi kunne kalde det en antropologisk forklaring.
2. Det skyldes noget ved tiden – vi kunne kalde det en kultursociologisk forklaring.
3. Det skyldes noget ved samfundet – vi kunne kalde det en socio-økonomisk forklaring.

 

I Hvorfor har vi stadig forsikring i dag?

1. Mennesket – antropologisk forklaring

Det hurtige svar er den antropologiske begrundelse. Jeg vil dele den op i to.
1a) Mennesket er et væsen, der magtes af det, det det går i forbindelse med. Når man har mange penge, besiddes man af sine penge. Når man har meget magt, magtes man af magten. Når man elsker, tager kærligheden over. Når man er optaget af sikkerhed, tager sikkerheden over.
At være optaget af sikkerhed, at skabe sig sikkerhed, afhænder ikke sikkerhedsfordringen, men styrker den. Jo mere vi forsikrer os, jo mere optages vi af sikkerhed.
1b) Det moderne menneske er en prinsesse på ærten: Når det får alt hvad det peger på, søger det stadig mere efter de stadig mindre ting, der er at klage over. Derfor: Jo mere sikkerhed, man giver mennesket, jo mere vil det lede i sin verden efter tegn på usikkerhed.
Forsikring er indbegrebet af prinsessen-på-ærten business: Mennesket vil ikke længere tolerere udsving, men vil aflægge sig udsving oppebåret af tilfældighedernes konsekvenser.
Forsikring
Det er dette menneske, som forsikringen handler med: En prinsesse på ærten, der 1) overtages af sin sikkerhed jo mere hun sikrer sig, 2) kræver mere sikkerhed, jo mere sikkerhed der gives hende.

2. Tiden: Den moderne verdens hastighed – en kultursociologisk forklaring

(For en uddybning af nedenstående pointer – nogle af dem belært mig af den tyske filosof Odo Marquard – se foredraget: Forandringsorganisering og organiseringsforandring.)
Gennem sidste halvdel af det 20. århundrede har forandringshastigheden været stigende, betinget af videnskaben, teknikken, arbejdseffektiviseringen og markedet. Ændringsforøgelse betyder: Mindre og mindre går igen: Verden i dag, i dag, er mindre som verden i går, end det var tilfældet for verden af i går. Verden bliver mere og mere terra inkognita. Det betyder:
1. Erfaringens forældelseshastighed øges: Når mindre og mindre går igen, kan gårsdagens erfaring bruges til mindre og mindre. Vi må derfor hele tiden gøre nye erfaringer, hvilket betyder:
2. Vi er som børn. Forandringshastigheden barnliggør kulturen. Det betyder igen:
3. Skolens ekspansion:
3a: Hele tiden må vi lære nyt. Vi bliver aldrig færdigudlærte.
3b: Forandringshastigheden bliver et krav: Hele tiden må vi (kompetence)udvikles. Det betyder videre:
4. Ungdommens ekspansion – i begge retninger: Hele tiden er vi på vej. Kulturen juveniliseres.
Øget forandringshastighed, det betyder:
5. Vi erfarer gennem andre: Vi må tro på, hvad andre har gjort af erfaringer: Gennem videnskab er verden blevet utrolig klog, men vi har ikke selv gjort erfaringerne, som et gammelklogt barn: Vi ved uden at have erfaret; det gør os skrøbelige overfor:
6. Rygtets ekspansion. Rygtet om grænseværdien, rygtet om spredningen, rygtet om sikkerheden, rygtet om…
Øget forandringshastighed, det betyder:
7. Mangel på kontrol med fremtiden. Det betyder:
8. De reducerende modellers ekspansion:
– kompleksitetsreduktioner vha. fiktion: Fortællinger f.eks.
– konstansfiktioner: Ceteris Paribus klausuler: Alt andet lige.
Heri ligger det paradoks at jo mindre fremtiden synes at ligne nutiden, jo mere beregnes udfra klausuler om at alt andet er lige. Hvis der er noget, vi har empirisk erfaring med, så er det, at alt andet ikke er lige.
– postuleringskorpus: Tænketanke, fremtidsinstitutter, prognoseberegnere, konsulenter, story tellere osv.
Man får lettere ved at fæste lid til det fiktivt positive og ignorere de virkelige skrækkeligheder, og man får lettere ved at fæste lid til de fiktive skrækkeligheder og være blind overfor de virkeligt positive ting.
Øget forandringshastighed betyder:
9. Øget fiktionsberedskab, fordi erfaringsrum og forventningshorisont glider fra hinanden: Stadig mindre forgangen erfaring bliver til fremtidig erfaring – det gør mennesket til erfaringsløse forventere, drømmere.
Forventet bliver lige netop det, som man ikke længere kan erfare: Fortrolighed med verden. En kultur af børn, for hvem verden er overvældende og fremmedartet har brug for en fortrolighed, for sin teddybamse. Ligeledes har det moderne voksne menneske brug for en forestilling om en snart indtræffende forventning til denne verden, et slags mentalt sovedyr: Illusionen indtager tronen. Som barnets fantasier i form af eventyr, fortællinger og leg dulmer dets realitetskonfrontation, bliver det moderne voksne menneske stedt i fantasiforestillingernes vold:
10. Utopier: Den eventyrlige fremtidsfortælling.
11. Apokalypser: Fremtiden fortælles som katastrofe.
Disse to orienteringsscenarier hænger ofte sammen med to måder at fortælle fortiden på, som henholdsvis
– en fremskridtshistorie: Vi var børn eller vilde, men er blevet voksne. Mythos blev til logos og mundede ud i oplysningen. Denne fortællings normative budskab er: Bliv voksen.
– en forfaldshistorie: Barndommen var det gode, vi nu er (synde)faldet fra ind i en voksen civilisatorisk refleksionsverden fuld af teknik. Denne fortællings normative budskab er: Bliv barn igen.
Imidlertid er de to fortællinger enige om at fortælle en historie en udvikling fra barn til voksen parallelt med en udvikling fra primitiv til civiliseret. Det, der er uenighed om, er værdien af det.
12. Fortællingsterritorialisering
En måde at tilegne sig det ukendte univers på ved at forvente sig af det. En anden måde er gentagelsen, ritournellen. Som barnet, der i et mørkt rum kan føle sig hjemme ved at synge et omkvæd og med sin stemme gøre rummet til sit domæne, gentager moderne voksne (og massemedier) de samme fortællinger igen og igen for at lægge orienteringspunkter ud i den foranderlige verden. (Deleuze & Guattari: Mille plateaux, ”La ritournelle”).
13. Erfaringsforhindring: Forandringshastigheden har ikke blot gjort det sværere for mennesket at anvende sin erfaring. Dets løsningsforslag med gentagelsen synes at virke som en forhindring for at mennesket kan erfare nyt.
På samme tid vil mennesket at
– verden skal blive en anden: Den skal udvikles, blive bedre
– verden skal blive en forudsigelig anden, dvs. den anden skal kendes nu. Den anden må ikke være en anden – som Muslimen skal være uden Islam: det fremmede, ukendte, farlige, der truer med at nedbryde forudsigelsen og dermed netop give erfaringer, må ikke være: Dermed kommer vi med vores forudsigelser – der er gentagelser af denne verden udi fremtiden – netop til at forudsætte den samme verden og præge den til at blive den samme.
Forsikring
Det er i denne verden, at forsikringen har hjemme. Det er i denne jord, at forsikringen har fundet grobund efter at den basale usikkerhed blev taget fra mennesket. Det er i en verden, hvor
– mennesket føler sig utryg pga. forandringshastighed
– mennesket orienterer sig via andre
– mennesket orienterer sig via scenariet
– mennesket har vendt sit øje mod fremtiden snarere end nutiden,
at forsikringen kan grave guld. Uvidenhed, usikkerhed og forventning den konstellation hvor scenarieproduktion bliver den herskende argumentationsform, og det synes at lade årerne til fordel for forsikringsbranchen.
Forsikring er: At forsikre sig om at verden i fremtiden bliver den samme som nu. Jo mindre verden synes at blive som nu, jo mere hungrer mennesket efter at vide, at den kan blive det.

3. Nervebusiness – en socio-økonomisk-ideologisk forklaring

Kapitalisme er grundlæggende krise og grænseoverskridelse. Kapitalismen har altid levet af at overskride sine grænser. Marx forklarer i Kapitalen, hvorledes lønpresset suger købekraften ud af samfundet, hvorfor kapitalismen kommer i krise. Krisen løser den ved at finde nye markeder, for eksempel kolonierne.
I dag har kapitalismen ikke samme muligheder for at udvide sit marked, fordi markedet stort set er overalt. Der gøres ihærdige forsøg i Mellemøsten og blandt præteenagere, men alligevel er det ikke disse erobringer, der for alvor bringer kapitalismen over sine kriser.
Det er snarere konstruktionen af stadig nye behov og udbudet af varer, der kan tilfredsstille disse behov. Det er sådan set ikke nogen ny strategi for kapitalismen; den har længe fremstillet sig selv som løsningen på problemer ved at fratage mennesker goder, friheder og sikkerheder, og derefter udbyde dem som varer. Den allierer sig med forskellige tendenser og institutioner i kulturen og bringer dem i sin tjeneste. Forsikringsbranchen er blot en brik i dette spil. Følgende er væsentlige vareområder, der hele tiden konstrueres, nedbrydes og rekonstrueres i kapitalismen:

FordringKriseKrise – for eksempelUdbudt vareVare – for eksempel
MoralMennesket slår ikke tilUlighedForurening

Manglende nærvær 

 

Moderne afladVelgørenhedØkologi

Mobiltelefon

IdentitetMennesket ved ikke, hvem det erAt finde sin plads i samfundetPræfabrikeret identitetLogoTegn, f.eks. tatovering

Nyreligiøsitet 

 

ForandringMennesket er for stabiltMennesket søger stabilitet og kontinuitet  ForandringsløsningerKompetenceudviklingPsykologer, konsulenter
SikkerhedVerden er usikkerSygdomme i madTerror

Solstråler

TestForebyggelse

Forsikring

 

Økologi / testetKrig / missilskjold

UV-solbriller

Garanteret erstatning

ForbedringVerden bliver ikke bedre eller den bliver værreØkonomisk stagnation 

 

Spil, investeringTilførsler

Trøst 

 

Lotto (individuel utopi), aktier 
KontrolVerden synes uforudsigeligØkonomisk opsvingGenmanipulation

Vejret 

 

PrognoseScenarier

Gentagelser

TænketankeVejrudsigt

Mediers gentagelser

KontaktIsolationEnlighedArbejdsløshed

Projektløshed 

 

KontaktKontaktbureauVikarbureau
UngdomAldringDet enkelte menneske bliver ældre, tykkere, mere rynketFjernelse eller tildækkelse af tegn på alderPiller, pulver, cremeFitnesscenter

Operationer

Make up

 

En afgørende faktor i alt dette er: Tegn. Tegn på sikkerhed, forbedring, kontrol, forandring, identitet, moral. Eksempelvis: At sende tegn på sikkerhed ved at hæve strafferammen for vold, selvom alle kriminologer siger, at det ikke hjælper på andet end sikkerhedsfølelsen.
En anden afgørende faktor er, at de er fremtidsrettet. Fremtiden er vigtigere end nutiden. Aktier handles i forhold til forventninger, politiske beslutninger træffes i forhold til prognoser. Eksempelvis: En tysk kanslerkandidat gik i 2004 til valg på ’optioner’: Optioner er bedre end at have truffet beslutninger, fordi det tilintetgør optioner.
En tredje faktor er, at opfyldelsen af disse konstruerede behov langtfra altid er forbundet med tvang og pligt. De er ofte forbundet med lyst.
Den fjerde, og måske mest afgørende faktor er, at det her handler om følelser. Derfor vil jeg under ét kalde det samsurium af fremtidsfokus, tegn og lyst, der opererer igennem moral, identitet, forandring sikkerhed, forbedring og kontrol, med henblik på frembringelsen af behov og udbud af dertilhørende varer i et kapitalistisk samfund for: Nervebusiness.
Det burde stå klart, at når terror tilsyneladende vækker så mange følelser i vores samfund, så skyldes det ikke risikoen for at blive ramt af terror. Den er uendelig lille. Det skyldes en helt hysterisk fokus på sikkerhed. Mennesket gyser for de fiktive farer, alt imens det styrer direkte mod meget mere sikre farer, såvel psykisk som somatisk.

II Forsikringsbranchens præmisser

Forsikringsbranchens stadig succes – og hertil regner jeg også krig, forebyggende medicin, undersøgelser af både anatomiske og geografiske territorier – forsikringsbranchens stadigt stødt stigende succes har jeg i det foregående forklaret som hvilende på:
– menneskets antropologi: At mennesket bemægtiges af det, det går i forbindelse med.
– modernitetens forandringsacceleration, der skaber orientering gennem andet end egne erfaringer.
– kapitalistisk nervebusiness, der indpoder frygt og fordringer i mennesket og udbyder varer til (for)løsning.

Forsikringsbranchens principielle præmisser

Sådan ser det ud for mig, som det er nu. Hvis man spørger sig selv, ’hvad hviler forsikringsbranchen rent principielt på?’, så må man nævne:
– frygt: Ikke nødvendigvis viden om at det kan gå galt, men frygt for det.
– individualisering: At vi hæfter individuelt og kan binde os op på en kollektiv hæftning – et individualistisk væv, som nogle tager profit for at væve.
– fremtidsfokus: At man har øjnene rettet fremad, og ikke på nuet. For i nuet er der sjældent noget at være bange for. Frygt og håb handler om fremtid.
Frygtspiralen

Grundlæggende mener jeg, at forsikring i et velfærdssamfund er et sygdomstegn. Hvorfor? Fordi det bæres oppe af frygt. Nogle vil sige, at det bære oppe af frihed: Ved helt sikkert at afgive noget af min købefrihed køber jeg mig fri for at spekulere på om jeg skulle miste hele min købefrihed. Jeg tror det går den anden vej: Frygt avler forsikring, der avler frygt. Argumentet om sikring af købefrihed – og at summen af mine indkøbte varer ikke influeres af tilfældigheder såsom tyveri – er blot en efterrationalisering af frygtspiralen.

Hvad kunne true forsikringsbranchen?

Fjernelse af fremtidsfokus

Det er allerede ved at ske på arbejdsmarkedet i Den vestlige verden (og ikke mindre i dennes i den tredje verden placerede proletariater), idet vikariater, løsansættelser, freelanceri osv. vinder stadig mere ind under navnet ’fleksibilitet’.
– når man ikke længere kan regne med noget, så er der en chance for at man holder op med at regne med noget. At fjerne håbet fjerne også langsomt fokus fra fremtiden, idet man må indstille sig på dens ukontrollerbarhed.
– når arbejdsmarkedet kræver mobilitet (fysisk og mentalt) bliver ejendom en klods om benet. Derfor bliver det mere tiltrækkende at leje: At leje bolig, bil osv., så man hurtigt kan omstille sig.

Fjernelse af frygt

Synes ikke at være en tendens der er på vej frem. Findes den, findes den tilsyneladende i de mellemmenneskelige forhold. Kun en tåbe frygter ikke havet. Måske. Men kun et hav af frygt frygter frygten.
Det kræver
– et spring ud af frygten, der ikke kan opnås, men kun næres af forsikring.
– aflæggelse af prinsessen-på-ærten-nykkerne: ja, livet er livsfarligt.

Forsikringens fjender

– mindre fremtidsfokus. Nu’et og nærværet. Forsikring handler om fremtid.
– mindre frygt. Solide forældre og gode pædagoger er forsikringens fjender.
– ligegyldighed. Fratager man ejendom og fremtidsudsigter, bliver mennesket ligeglad med forsikring.
– tegnets utroværdighed. Hvis tegn på sikkerhed ikke længere virker – f.eks. bilalarmer.
– fællesskabet. Det spreder risikoen uden at nogen skummer profit.
– scenarieimmunitet
– hvis mennesket gennemskuer scenariet som kunstigt
– hvis mennesket bliver træt af scenariet og ikke gider høre om det
– hvis mennesket ser andre muligheder end scenariets projektion af virkeligheden i lige linje. Det kræver at forestillingsevne: At kunne forestille sig helt andre rum.
– accept af risiko, risikovillighed, eller bare aflæggelse af prinsessen-på-ærten-nykkerne.
Forsikringens fjender er også terrorens fjender.
Forsikring. Det siger sig selv: Det er mennesket, når det er for sikkert.
 
Se i øvrigt også interview med Anders Fogh Jensen i forbrugermagasinet Tænk nr.54, maj 2005 og Tv2 Go’morgen Danmark 11.maj 2005.

 

FRIHEDSBESTEMMELSEFRIUFRI
1SocialHerreSlave
2FormålFormålsløsFormålstjenligt
3KosmosOrden (logos)Kaos, tilfældigt
4VidenIndsigt i bestemmelseUvidende om bestemmelse
5SelvetSelvkontrolLaden gøre
6GudMenneskeUmenneskelig
7PatosA-patheia (askese)Begær
8NaturViljeNatur
9AnsvarAnsvarligUansvarlig
10SyndSyndsevneAutomatik
11NaturÅndeligMekanisk
12DeterminationHandle eller lade væreDetermineret
13KraftKunne mødeNedbrydelse
14TankekraftKunne tænkeTænke separation
15NaturModgå naturNaturtvang
16NødvendighedIndsigt i nødvendighedIkke-indsigt
17Determination og handlingFrirumBarriere
18FornuftObjektiv, desinteresseSubjektiv, interesse
19ArbejdeYderliggøre sit indreLønarbejde
20StyringSpilKontrol
21VækstEnergiEntropi (depression)
22StyringFormateretTilfældig
23Homo oeconomicusKalkulerendeLigeglad (uelastisk)
24KontrolUdliciteret kontrolBureaukratisk administration
25SelvbestemmelseAnsvarliggjortSocialt beskyttet
26SelvPligt til selvdannelseFrihed fra frihed
27TrykOvertrykOvertryk
28Unddragelse af undertrykkelseUdfoldelse (som ny undertrykkelse)Ikke-handling
29Menneskelighed (dyd)IntegrationSplittelse