Teknik

 

Om erfaringsteknik og teknikerfaring

Foredrag ved Anders Fogh Jensen – www.filosoffen.dk

Med skyldig skelen til – med skyldig skelen til bl.a. Martin Heidegger, Alexandre Koyré og Odo Marquard. 

 

For kort tid siden flyttede jeg. Midt i alt flytterodet ser jeg mig selv gå omkring med en hammer og hamre på de ting, der skal sættes op, ledninger, der skal slås fast, søm der skal bankes i. Men det er ikke kun på det, der var tiltænkt at hamre på, at jeg hamrer. Jeg hamrer på alt, der kan hamres på. Jeg hamrer på løse lister, ting der stritter ud, ting der lyder godt og som ikke kan gå i stykker. Ja også på ting, der kan gå i stykker… sådanne forsigtige små slag for at banke fast. Det, jeg opdager, er, at når jeg går med en hammer i hånden, så byder verden sig til som søm. Verden giver sig på en sømagtig måde, som jeg må hamre på.
Når jeg går rundt med en skruetrækker, kan verden to ting: Den kan skrues i, eller den kan brækkes op. Med skruetrækkere kan jeg skue alt, hvad der kan skrues – og det, der ikke er tænkt som skruer kan som regel alligevel skrues. Jeg kan f.eks. stikke skruetrækkeren ind i et hul og vride noget rundt. Men jeg kan også stikke skruetrækkeren ind i en sprække og lirke noget op. Verden giver sig som skruer og som revner, når jeg går rundt med en skruetrækker.

Spørgsmålet om teknik og forståelse

Dette får mig til at spørge til hvilken rolle de redskaber, jeg går rundt med, spiller for min måde at forstå verden på. Ville verden være den samme, hvis jeg gik rundt med en sav eller en trommestik? Eller et stetopskop? Ja, på en måde ville det jo være de samme ting, jeg så, men alligevel er det som om verden byder sig anderledes til.
Det er det, jeg vil tale om i dag: Hvilken rolle spiller teknikken og min brug af teknikken for den måde, jeg forstår verden på?Vi har at gøre med tre størrelser:
Teknik Forståelse, erfaring af verden Moderne menneske, der erfarer Hvad er teknik?
Lad os starte med den første: Hvad er et stykke teknik?

 

1. Måde at udføre

1. Man kan have en god teknik. En fodboldspiller eller en balletdanser kan have en god teknik. Hermed menes: Teknik som en måde at udføre på. Det hænger sammen med:

2. Kunst som håndværk

2. Teknik af oldgræsk technè: Kunst. Teknik er en kunst. Kunsten at spille fodbold, kunsten at danse ballet, kunsten at snitte træmænd. Grækerne tænkte ikke først og fremmest på det som vi i dag forstår ved kunstner, men snarere det, vi forstår ved et håndværk. Med håndværk er vi ovre i håndteringen af et noget, dette noget er også teknikken:

3. Redskab eller instrument

3. Teknik som et redskab eller et instrument.

Redskab og instrument

Hvad er forskellen på et redskab og et instrument?
Redskabet er en forlængelse af hånden: Hammeren, skruetrækkeren, saven, mejslen, kniven, gaflen osv.: Forlænger det hånden, eller mere generelt, kroppen også selv kan gøre. Støvsugeren er en forlængelse af munden. Redskabet forfiner eller forbedrer udførelsen af noget mennesket også kunne gøre med hånden.
Et termometer kan noget, som kroppen ikke kan. Det kan måle grader.
Mennesket kan ikke føle grader. Det kan føle varme, kulde, jævn varme, bidende kulde, lette friske vindpust i ansigtet og lummer varme.
Med et termometer kan vi måle den præcise temperatur, selv om denne temperatur kan føles forskellig alt efter om jeg kommer ude fra snevejret ind i stuen, eller jeg kommer inde fra saunaen.
Et termometer bygger på en teori om verden. Det bygger på Galileis teori om verden, at naturen er skrevet i matematikkens bogstaver - altså at natur når alt kommer til alt er tal.
Galilei siger:
Videnskaben [eller: filosofien] er skrevet i denne store bog (dvs. universet) som bestandigt står åben for øjnene, men man kan ikke forstå den, hvis ikke man først lærer at forstå det sprog og kende de bogstaver, i hvilke den er skrevet. Den er skrevet i matematikkens sprog, og bogstaverne er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer [...] La filosofia è scritta in questo grandissimo libro che continuamente ci sta aperto innanzi a gli occhi (io dico l’universo), ma non si può intendere se prima non s’impara a intender la lingua, e conoscer i caratteri, ne’ quali è scritto. Egli è scritto in lingua matematica, e i caratteri son triangoli, cerchi, ed aldre figure geometriche [...] (Galilei, Il saggiatore, 1623,600)
At Galilei siger, at naturen først er en bog - ligesom skabelsesberetningen fortæller os, at "i begyndelsen var ordet" - det lader vi ligge her. Det er en anden god historie. Nej, det vi hæfter os ved, er at naturen er tal. Oven på den teori, at naturen er tal, kan man konstruere et instrument, f.eks. et termometer, der måler varmen i grader.Redskabet er en forlængelse af hånden. Instrumentet er derimod en forlængelse af ånden.
Teknik - både redskabet og instrumentet - er en måde at gå til verden på, en måde at ordne verden på. At gå til verden med teknik er at spørge verden i redskabets eller instrumentets terminologi.
Hammeren: "Sidder du godt nok fast eller skal du have et slag?"
Knivtangen: "Skal du have en klem?"
Termometeret hjælper mig med at anvende min tanke på verden. Når jeg anvender et instrument, spørger jeg til verden med en teori.Det er termometeret sådan set også: "Hvilken temperatur er det?"
- Varme bliver med termometeret til temperatur.
- Fart bliver med speedometeret til hastighed.
- Jordrystelser bliver med seismografen til indeks på Richterskalaen.
- Hjertebanken bliver med pulsmåleren til puls.
- Fiskestimen bliver med ekkolodet til lydbølger.
osv.
Teknikken er altså en måde at spørge til verden på.
Og ligesom det var tilfældet med ekkoloddet, så kan man kun forvente at verden svarer i den samme frekvens, som den bliver spurgt.
Dermed kan man sige, at teknikken på samme tid afdækker og tildækker. Teknikken muliggør at se noget nyt – en hel fiskestime f.eks. - men den tildækker også noget - smagen af fisk.

Teknologi

Hvad er så teknologi?
1. Teknologi er læren om teknikken. Det siger os ikke så meget. Og alligevel siger det lidt: Teknologi er ikke et instrument, teknologi er en lære, en tanke, noget bevidsthedsmæssigt.
Jeg kan bruge den samme teknik med forskellige hensigter, hvorved jeg bruger forskellige teknologier:
2. Teknologi er den tanke mennesket har med teknikken.
For 300 år siden havde man en snurremaskine, som man stoppede de gale i for at helbrede dem. 100 år senere brugte man den samme maskine til at straffe nogle mennesker, fordi de var luddovne. Her har man den samme teknik (snurremaskine), men to forskellige teknologier: En medicinsk teknologi (helbredelsesteknologi) og en fængselsteknologi.
På samme måde, kan man få nogle nødknækkere, der strammer sig om nøden. Det var den samme teknik nazisterne brugte til at torturere modstandsfolk under 2. verdenskrig. Men det er to vidt forskellige teknologier.
Anderledes formuleret: Teknologi er, hvad mennesket til-tænker teknikken.
Det moderne menneske – og dets erfaringer
Tilbage til mennesket. Vi skal have svaret på vores oprindelige spørgsmål: Hvad gør teknikken ved det moderne menneskes forståelse af verden?
Hvordan erfarer et moderne menneske verden?
For at kunne besvare dette spørgsmål må vi først vide: Hvad er en erfaring?

1. En erfaring er noget jeg har gjort mig.
Jeg har f.eks. erfaret Indien. Da jeg var 19 rejste jeg rundt der med rygsæk. Jeg rejste ud med nogle forestillinger om verden, som viste sig ikke at være sande. Det var ikke blot sådan at jeg havde et rejsekatalog inde i hovedet, som gradvist måtte korrigeres på enkelte punkter. Det var snarere sådan, at Indien gjorde noget ved mig. Indien gjorde mig til en anden - jeg blev et andet menneske med en erfaring om Indien. Næste gang jeg rejser til Indien har jeg den erfaring med, og kan foregribe Indiens måde at være Indien på med den.

2. Erfaring er: Med gårsdagen at gribe morgendagen.
Nu er der det, med den moderne verden, at den er i meget hurtig forandring. Faktisk har verden måske aldrig forandret sig så hurtigt, som den gør nu. Det er i hvert fald, hvad man siger. Det betyder, at stadigt mindre fra gårsdagen går igen i morgendagen. Jeg kan ikke bruge så mange af mine erfaringer fra for 10 år siden om 10 år, fordi mange ting har ændret sig. Erfaringen bliver hurtigere forældet - den har en kortere udløbsdato.
Og hvad værre er: Fordi verden ændrer sig så hurtigt, kan jeg nå at erfare stadigt mindre selv. Jeg er nødt til at få at vide, hvordan det er i Indien nu, 10 år efter, fordi mange ting har forandret sig: Man tager imod Visakort, man har internet - men hvordan med slumkvartererne i New Delhi. Har de forandret sig? Hvis man havde været i Indien i 1680, så kunne man nok være sikker på, at den erfaring, man havde, stadig var tidssvarende i 1690. Men den moderne erfaring er ikke tidssvarende særlig længe.
Det betyder:

1. Vi gør os erfaringer gennem andre.
En moderne atomfysiker udfører ca. 2% af sine forsøg selv. 98% af det, han skriver om, bygger på, hvad han ved fra andre.
Hvem er det, der har sin erfaring fra andre? Som ikke har haft tid til at gøre den selv, om som derfor har måttet stille sig til tåls med andres fortællinger? Det er barnet.
Mennesket bliver barnliggjort af verden. Fordi verden forandrer sig så hurtigt, bliver selv voksne til børn.
Vores forældre kan ikke fortælle os om hvordan vi skal håndtere email-vira ud fra 30 års erfaring. Vores forældre kan ikke fortælle os om den nyeste teknologi. De er også blevet børn. De kan nok fortælle os om en masse andre ting, men det er også en anden historie, som vi må lade ligge her.
Når vi får vores erfaringer fra andre, får vi dem ofte igennem medier af en eller anden slags: Via internettet, TV, Radio eller avis.

2. Vores erfaringer er formidlet til os via medier.

Det gør os i høj grad afhængige af en teknologi.
Hvis det nu er rigtigt - hvad vi sagde før - at teknologien er en spørgen til verden, som at gå rundt med hammeren, en spørgen, der ikke får alle egenskaber, men nogle bestemte egenskaber ved verden til at træde frem, så er det ikke ligegyldigt, om vi får vores viden, vores erfaringsformidling, gennem teknologi. Så er verden som den formidles til os medbestemt af den teknologi, hvormed den formidles. Det er en tanke værd.
Det tredje er, at hvis vores erfaringer formidles til os gennem andre, så formidles de i et sprog. Desværre (vil nogen måske sige) er det sådan med sproget, som teknikken, at den også har sine former.
Sproget har sin måde at forstå verden på.

Menneskets verden har håndtag, fordi mennesket har en hånd. Mennesket griber om verden med sin hånd. Døren har greb, skruetrækkeren har greb, saven har greb. Nogen har grebet ind i verden og skabt greb, som jeg kan gribe med. Jeg griber altså ikke bare i verden, men griber ind i andres greb.
På samme måde med sproget: Sproget har be-greb. Sproget har en forståelse af verden, som er en særlig måde at tage sig ud på. Det har nogle ord, og ikke andre. Når man lærer et nyt sprog, opdager man, at de forskellige sprog griber forskelligt i verden: 'Skov' på dansk svarer til 'Holz' og 'Wald' på tysk, men svarer grænsen mellem 'Holz' og 'Wald' til grænsen mellem 'wood' og 'forrest' på engelsk? Og svarer den grænse til grænsen mellem 'bois' og 'fôret' på fransk? Andre sprog er meget mere forskellige fra vores. Man opdager hurtigt, at vores sprogs greb er en måde at be-gribe verden på. Noget af det, der kendetegner vores sprog, er, at der altid er én der gør noget (subjekt eller grundled), der gør (verbum eller udsagnsord) og en der gøres med (objekt eller genstandsled). Se, det er jo kun én måde at se verden på, og den er ikke altid uproblematisk. Jeg kan f.eks. ikke blot sige "lyner", men må sige "det lyner". Og spørgsmålet er, hvem 'det' er? "Lynet lyner?". Men hvor er det lyn, der lyner?Dette blot for at illustrere, at det moderne menneske, der er afhængig af at erfare gennem andres formidlinger, også er afhængig af et sprog, der formidles i. Og at det sprog aldrig er jomfru. Det er altid struktureret før jeg går til det.

Teknik er en måde at spørge på
Måske kan vi nu nærme os et svar på spørgsmålet om teknikken og dets betydning for det moderne menneskes forståelse af verden.

1. Teknikken er en måde at gå til verden på og ordne verden på.
Teknikken er en måde at spørge til verden på, der

2. får verden til at svare på en given måde.
Jeg brugte eksemplet med hammeren og skruetrækkeren, men man kan også bruge ekkoloddet som et udvidet eksempel: Verden svarer i den frekvens, den bliver spurgt.
Det betyder, at for et menneske, der omgiver sig med teknik - som vi jo alle gør - så fremtræder verden på en særlig måde for os: Som noget der kan fotograferes, som noget der blokerer mobiltelefonens signaler, som noget der har en given temperatur osv. Med den hurtige kommunikationsteknologi kommer den fysiske verden til at virke træg og gammeldags.

3. Instrumentet er en forlængelse af ånden.
Verden bliver til tal gennem instrumentet
Når vi erfarer med instrumentet, så erfarer vi også med den teori, der ligger under instrumentet - og det er som regel Galileis verdensbillede: I matematik. Det dejlige solskin bliver til 25 grader, den forpustede krop bliver til puls 180. Endnu er den høje lyd ikke blevet til 120 decibel. Men computeren er blevet til en 2 gigahertz-computer og den gode vinterfrakke er blevet til en 1000-kroners jakke.
Når vi erfarer med tallene - og det hjælper instrumentet os jo til - så bliver det forskelligartede til det samme. Når man siger om dagene i juni, at de var 23 grader i gennemsnit, så skjuler man, at der var så mange forskelligartede oplevelser ved junis dage. Og hvis man siger, at det var 23 grader i dag ligesom i går, så skjuler man, at det føltes varmere i går, fordi man havde den varme trøje på.
Tal ensarter: Verden kan opleves forskelligt, men tallene ensarter det forskelligartede.
Dermed ensarter instrumentet også. Vi har et udtryk, der svarer hertil i dagligsproget: At have en instrumentel holdning til noget, er at se bort fra det indviduelle og blot ekspedere det som en sag.

4. Teknologi er, hvad vi tiltænker teknikken.

5. Teknikken har som sproget forudgreb.Der er tiltænkt teknikken en måde at lade verden fremstå på.
Derfor må man være opmærksom på, når man erfarer med teknik - både instrumenter og redskaber - at man erfarer på en bestemt måde. Og at denne måde kunne være anderledes.
Og som jeg kort har antydet, så må man også være opmærksom på, når man erfarer med sprog - med be-greber - får fortalt eller tænker med begreber, at man erfarer verden på en måde, der er medbestemt af sprogets begreber. Og at denne måde kunne være anderledes.

6. Teknik åbner blikket (afdækker)
Det er ikke fordi jeg vil sige, at teknikken har indskrænket vores syn. Teknikken har i høj grad udvidet vores syn: Den har gjort det muligt at se små ting i mikroskopet, som vi ellers aldrig ville have set. Kikkerten opfindes 1608, og da Galilei udfra den i 1609 konstruerer en stjernekikkert, tror han næppe sit eget øje. Det sår tvivl om sansernes erfaring: Hvilket syn er det rigtige: Blikket i instrumentet eller det blotte øje?
Få vil i dag være i tvivl om at det, man ser gennem en stjernekikkert er mere 'sandt' end det man ser, når man kigger op mod stjernerne med det blotte øje. Men selv synet gennem kikkerten bedrager: De stjerner jeg ser, er meget gammelt lys, og mange af stjernerne er i dag udslukkede. Den konstellation (con-stella: med stjerne) jeg ser, er kun som den er, fordi deres lys mødes lige her, nu. Så teknikken sikrer mig ikke sandhed. Den giver mig et andet syn.

7. Men teknikken er ikke sandhed
Og det er måske det, der er svaret på spørgsmålet om den menneskelige forståelse og teknikken: Teknikken giver mig en anden forståelse af verden. Ikke nødvendigvis en sandere. Nok en sandere i forstanden mere eksakt.

Men det mere eksakte er ikke nødvendigvis sandere. Den øredøvende lyd fra højttaleren kan aldrig gengives i decibel. Det blændede lys fra projektøren kan aldrig angives i lux.For selv om jeg er et teknisk menneske, så føler jeg ikke med tal. Det eksakte er ikke nødvendigvis det sande.